Den rødhalede musvåge er den mest almindelige af de store rovfugle i Nordamerika. Dens udbredelsesområde strækker sig fra den nordlige trægrænse i Alaska og Canada og så langt sydpå som til bjergene i Panama. Den findes endvidere på en stor del af de vestindiske øer. Selv om det ikke er en rigtig trækfugl flytter den sig dog i løbet af året til områder, hvor der er flest byttedyr. Nogle af de nordligste fugle trækker mod syd i vinterhalvåret.

Størrelsesmæssigt minder den om duehøgen, men den har større vinger, kortere hale og vejer mere - normalt mellem 1.0 - 1.8 kg. Som ved de fleste rovfugle er hunnen næsten 1/3 gang større end hannen og kan have et vingefang på 1.5 meter. Den rødhalede musvåge tilhører en gruppe, hvor der er 14 underarter.  Hver underart er specifik for et bestemt geografisk område. De største rødhalede musvåger er standfugle i de østlige og midtvestlige stater i USA. Den rødhalede musvåge har mange farvevarianter.

 

Hunnen lægger normalt 2-3 æg og både hunnen og hannen fodrer ungerne. Allerede efter 45 dage begynder ungerne deres flyveøvelser, og de er vokset meget i den korte tid. Forældrene lærer ungerne at jage fra luften og finder bytte til dem, indtil ungerne har oparbejdet den koordinationsevne, der kræves for at fange levende bytte.

Den rødhalede musvåge er en stærk og aggressiv fugl. Nøglen til dens aggression menes at ligge i dens tilpasningsevne. Den er i stand til at få det maksimale ud af alle føderessourcer, og er en meget kompetent jæger. Dens levetid er mellem 10 - 21 år

I USA er den rødhalede musvåges foretrukne bytte mus, jordegern, og kaniner. Med en veltrænet fugl er det muligt at jage agerhøns, fasaner, ænder, kaniner og harer.

Bortset fra Harrishøgen er den rødhalede musvåge den rovfugl, der - uden at være præget på mennesker - lettest knytter sig  meget tæt til sin falkoner og sit territorium. Denne dobbelte binding bevirker, at man sjældent mister en rødhalet musvåge.

Mescalero Apacherne mener, at den rødhalede musvåge er et tegn på held og lykke.