Sakerfalken eller Slagfalken er hjemmehørende i Sydøsteuropa og Asien. Dens foretrukne områder er åbne sletter og skovbeklædte stepper. Man kan finde den på stepperne i Mongoliet og i den sydlige del af Sibirien samt i Altaibjergene i Rusland. Om vinteren trækker den til Kazakhstan og Mellemøsten. Da Sakerfalken er hjemmehørende i de områder af verden, hvor jagten med rovfugle begyndte, er den sandsynligvis den første rovfugl, som blev benyttet af falkonererne.

Der findes flere underarter: Falco cherrug cherrug, Falco cherrug milvipes og Falco cherrug altaicus.

Sakerfalken findes i mange farvevarianter fra mørkebrun over grå til næsten hvid.

 

Sakeren er en barsk falk. Den er større end vandrefalken og har i forhold til sin størrelse et stort vingefang. Den lever af mange forskellige slags byttedyr, hovedsageligt gnavere eller fugle som duer og agerhøns. Ofte angriber den også et bytte, der er større end den selv. Sakerfalken synes at foretrække hårvildt og i modsætning til vandrefalken benytter den sig af en form for standjagt, hvor den sidder højt oppe, venter på byttet og benytter overraskelsesmomentet ligesom duehøgen

Sakerfalken er forholdsvis nem at træne, men den er ikke den bedste fugl at flyve i Danmark, da dens trækinstinkter bevirker, at man let kan miste den.

Der er ingen nøjagtige tal for bestanden af Sakerfalken, men man regner med, at der kun er 1.000 par tilbage i Rusland og 130 par i resten af Europa. Nedgangen i bestanden skyldes især nedskydning, miljøgifte og falkonerers tyveri af dens unger. Hvis beskyldningen mod falkonererne er sand,  må man håbe, at myndighederne i fremtiden vil være i stand til at standse uansvarlige falkonerers faunakriminalitet. I mange europæiske lande stilles der nu krav om, at falkonerernes fugle skal være forsynet med microchips, og der tages blodprøver med henblik på DNA-profiler.

Nogle forskere mener, at nedgangen i bestanden af Steppe Sakeren (Falco cherrug cherrug) skyldes, at dens foretrukne bytte siselen (Citellus erythrogenys), som er en type jordegern, er uddød i visse regioner. Temperaturændringer har forårsaget ændringer i den vegetation, som siselen levede af. Det, at siselen er forsvundet, har betydet et fald i Sakerfalk-populationen. Der er kun omkring 200 par Steppe Sakere tilbage, og der er fare for at de vil være uddøde om 10 til 15 år.