Vandrefalken er en af naturens hurtigste og smukkeste rovfugle. Peregrinus stammer fra latin og betyder fremmed  eller rejsende, især pilgrimsrejsende. Dens svenske navn er pilgrimsfalk. Dette navn fik den af ornitologen Sven Nilsson i 1820erne, dengang med formen Pelegrimsfalk. Som navnet antyder er vandrefalken en trækfugl.

Den er den mest udbredte falk i verden. Bortset fra Antarktis findes den på alle kontinenter. Vandrefalken er inddelt i underarter. Der er nævnt i alt 22 underarter. Her er navnene på nogle af de mest omtalte: Falco peregrinus peregrinus, Falco peregrinus pealei, Falco peregrinus brookei, Falco peregrinus calidus, Falco peregrinus tundrius og Falco peregrinus anatum.  

De fleste europæiske falkonerer flyver med Falco peregrinus peregrinus.  Enkelte flyver med Falco peregrinus pealei. De betragtes begge som store falke. Som ved næsten alle rovfugle er hunnerne langt de største.

Vandrefalken lever i mange biotoper. Den yngler, hvor der er et stabilt fødeunderlag og den fornødne sikkerhed til at opfostre ungerne. 

 

Dens føde består hovedsageligt af andre fugle, såsom småfugle, vadefugle, ryper, ænder og duer. Vandrefalken anvender forskellige strategier til jagten. Ofte sidder den højt oppe og venter på, at byttet passerer forbi. Andre gange stiger den  højt til vejrs og foretager styrtdyk mod byttet, der bliver dræbt i luften under sammenstødet med vandrefalken. Vandrefalkens hastighed i styrtdyk er målt til 300 km/t. Der er eksempler på at ældre etablerede vandrefalkepar samarbejder under jagten.
  

Vandrefalken blev i 1970 opført på listen over truede arter. I 1950erne- og 60erne havde der været et så hurtigt fald i bestanden, at vandrefalken var tæt på udryddelse.

Et omfattende brug af insekt- og ukrudtsbekæmpelsesmidler i den i den industrialiserede verden har haft katastrofale følger for miljøet, og det gik især ud over vandrefalken. DDT, der er en af de mest omtalte klorerede kulbrinter, blev under 2. verdenskrig taget i anvendelse til bekæmpelse af malaria. DDT nedbrydes meget langsomt og giften ophobes derfor i særlig grad i rovfuglene, som befinder sig øverst i fødekæden. Når DDT-koncentrationen bliver for stor, medfører det døden. 

Når DDT nedbrydes, indgår det i den kemiske forbindelse DDE. Man er ret sikker på, at DDE er skyld i, at mange rovfugle lægger æg med så tynde skaller, at de bliver knust under rugningen

Det var Rachel Carson’s bog, "Silent Spring", der udkom i 1962, som satte gang i miljøbevægelserne ved at afsløre den udbredte ødelæggelse forårsaget af kemikalier.

Efter at man er ophørt med at bruge nogle af de farligste miljøgifte, herunder DDT og PCB i store dele af verden, har fangenskabsopdræt og genudsætningsprogrammer haft en vis betydning for artens overlevelse. Den 25. august 1999 fjernede U.S. Fish and Wildlife Service officielt den amerikanske vandrefalk fra The Federal List of Endangered and Threatened Wildlife. 

Fordi vandrefalken er fjernet fra en amerikansk liste, skal man ikke forledes til at tro, at faren er drevet over. Når man tænker på de katastrofale følger, DDT og andre miljøgifte har haft, er det ufatteligt, at man stadig producerer og anvender DDT i meget store mængder i udviklingslandene. Vandrefalken og mange andre rovfugle bliver forhåbentlig i al fremtid opført på liste I i Washingtonkonventionen (CITES).

Hvis ikke man ændrer holdning til brugen af pesticider, kan mange af rovfuglene inden for en overskuelig fremtid sikkert fjernes fra Washingtonkonventionens liste I. Ikke fordi de ikke længere er truede, men fordi de ikke længere eksisterer.