Da Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 216 af 21. marts 1994 om hold af fugle i fangenskab trådte i kraft den 8. april 1994 medførte det en del begrænsninger for falkonererne i Danmark. Af bilag 1 til bekendtgørelsen fremgår det, at det ikke længere er lovligt at anskaffe de i Danmark hjemmehørende arter. Denne bestemmelse blev indført for at mindske risikoen for faunakriminalitet. Samtidig blev der stillet krav om, at falkonerernes fugle skal mærkes med microchips, og der bliver udtaget blodprøve af alle fugle med henblik på DNA-analyse. Disse krav er blevet hilst velkommen af de danske falkonerer, da eventuelle beskyldninger om faunakriminalitet kan tilbagevises med en DNA-analyse. Muligheden for at fastslå slægtsforhold er blevet meget vigtigt, da falkonerernes fugle yngler godt i fangenskab.

Bekendtgørelsens overgangsbestemmelser sikrede, at hold af rovfugle, der var lovlige efter hidtidige regler, kunne fortsætte, såfremt fuglene var lovligt erhvervede eller opdrættet i fangenskab.  Af Vildtforvaltningskontorets statusrapport fremgår det, at der i Danmark er 14 personer, der har tilladelse til at holde vandrefalk og en enkelt falkoner har tilladelse til at flyve med duehøg. 

Vandrefalk og duehøg har traditionelt været de danske falkonerers foretrukne fugle. Eftersom nye falkonerer på grund af den i 1994 ændrede lovgivning ikke længere kan få tilladelse til at anskaffe hjemmehørende arter, vil rovfugle som Harrishøg, Sakerfalk, Lannerfalk og Rødhalet musvåge være de rovfugle, som nye falkonerer lovligt kan anskaffe og flyve med.

Med det store fangenskabsopdræt af vandrefalk her i Danmark vil man forhåbentlig engang i fremtiden igen kunne få lov til at anskaffe, træne og gå på jagt med denne fantastiske rovfugl.